Raku

img_3651Raku keramik stammer fra Japan og knytter sig i sin oprindelige form til den Zen Buddhistiske te–ceremoni. Det Japanske ideogram for Raku dækker begreber som ro, nydelse og harmoni.
Raku er lavt brændt keramik, brændingstemperaturen er ca. 900 – 1000 grader C.
I fremstillingen af Raku benytter jeg mig både af begitninger og glasurer i forskellige farver.
Jeg fremstiller primært unikakeramik og figurer i Raku, det er drejede og modellerede emner.
At drikke te af en rakubrændt teskål er en nydelse når form, funktion og farve spiller harmonisk sammen.
Raku kan blot være noget usikkert som brugskeramik. Grundet den voldsomme behandling keramikken får under glasurbrændingen kan man aldrig være helt sikker på det færdige produkts praktiske anvendelighed.
Derfor skal raku ”blot” være en fryd for sanserne, smukke, sjove ting at se, røre og leve med, uden nødvendigvis at udfylde en praktisk funktion!